Kursus
’Lokalarkiver i Østjylland’ udbyder løbende kurser for arkivmedarbejdere.
Det er kurser for alle arkivmedarbejdere – nye som gamle – for at vi kan få en større viden om arbejdet på lokalarkiverne og i øvrigt også få snakket sammen og diskutere, hvad vi har af erfaringer og problemer i vores arkivverden.
Hvert år laves kurser i indkomstjournalisering, registrering af arkivalier samt registrering af fotos.
Dele af SLAs arkivuddannelse udbydes i samarbejde med SLA.
Der foruden kan arrangeres endags temakurser efter ønske fra arkiverne samt f.eks. dage med erfaringsudveksling, bl.a. omkring Arkibas.
Der kan også være mulighed for at lave Arkibas-kurser lokalt.
Foreningen hører meget gerne fra jer om ønsker til kurser og andre aktiviteter.
Kurserne koster for øjeblikket 250 kr. pr. dag, da foreningen giver tilskud til kurserne, dette gælder også de kurser, der arrangeres sammen med SLA.
SLAs arkivuddannelse er sammensat af moduler:
Arkivuddannelsen består af 5 moduler á 2 dage
Modul 1-4 er arkivfaglige
Modul 5 er arkivledelse
Modulerne skal ikke tages i rækkefølge
Kursusdiplom udstedes efter færdiggørelse af enten modulerne 1-4 eller 5
Kursusplaner udsendes 2 gange om året og kan ses detaljeret på: www.danskearkiver.dk
Tilmelding skal ske direkte til kursusudbyderne.
Arkibas-kurser
Brug af det netbaserede Arkibas4 system kræver uddannelse.
Modulerne, 6 i alt, består af følgende elementer, SLA’s registreringsprincipper, PC og Windows, Grundkursus i Arkibas, Administration af Arkibas, Udvidet 1 og Udvidet 2 registrering.
Kursusplaner udsendes 2 gange om året og kan ses detaljeret på: www.arkibaskurser.dk
Tilmelding skal ske direkte til kursusudbyderne.
